Gøbel Consult’s mission
”Forandringenes vinde blæser!” – sagt af mange, men uanset hvilken organisation vi kommer fra, er udsagnet vel mere sandt end nogensinde før. Arbejdsvilkårene er således under konstant forandring som ansat i danske organisationer.
Behovet for daglig fokus på at optimere daglige arbejdsprocesser er derfor afgørende. Desværre løses disse opgaver ofte ved at ændre på organisationens strukturer og andre vælger at ”skære alt overflødigt fedt væk”. Men på den lange bane handler det om meget mere end disse ofte smertefulde handlinger.
Det er korrekt at de traditionelle organisationsstrukturer ikke rækker længere – men det har de fleste opdaget. De fleste har også opdaget, at det er vigtigt for ansatte at medvirke til at definere eget arbejde, tid og liv. Alt sammen har en afgørende konsekvens for fremtidens samarbejdsformer. Vi ser i dag afgørende forskelle i, hvordan ledelse og medarbejdere interagerer med hinanden.
Flade hierarkier, netværk og projektstyring afløser allerede i stigende grad de traditionelle organisationer.
Initiativ og kreativitet kommer i højsædet, og de vindende organisationer bliver dem, der er i stand til at omdefinere organisation og forretning i tide med efterfølgende konsekvens - dvs. handling. Vi vil se et nødvendigt engagement langt ud i yderste led af organisationen.
Den daglige dialog ledelse og ansatte imellem vil blive mere intens. Netop dialog og coaching vil derfor blive centrale emneområder for udviklingsprojekter.
Vores mission er derfor at få organisationen i tale. At skabe den nødvendige dialog på kryds og på tværs i organisationen med sigte på et afgørende fremtidsbillede for organisationen. Et fremtidsbillede der indeholder den adfærd som kræves for håndtering af morgendagens udfordringer.
